Hvorfor benytte Heartfit?
Skrevet af Irene Hejgård Jensen (hos-irene.dk). Inden Irene skrev artiklen lavede hun selv en Vo2 max test
Det Danske sundhedssystems tilbud når du rammes af hjertesygdom
Når man i Danmark får konstateret en hjertesygdom, så sikrer det Danske sundhedssystem at, man også får tilbudt et hjerterehabiliteringsforløb. Sundhedsstyrelsen har i 2015 formuleret National Klinisk Retningslinje (version 1.1) for, hvad et hjerterehabiliteringsforløb skal rumme. Retningslinjen sikrer at, der tages hånd om nydiagnosticerede hjertepatienter. Således sikres det at, patienten henvises til et forløb og at forløbet indeholder alle relevante hensyn.
Det vil sige træning, undervisning, kost, rygestop, opsporing af depression og angst, arbejdsfastholdelse samt psykosocial indsats.
Samarbejdsaftalen mellem Region Midt og de 19 kommuner i regionen beskriver rammerne for, hvordan hjerterehabilitering bør foregå i fase 1(regionen) og fase 2 (Kommunerne). Der foregår løbende revision, som skal sikre at, ny faglig viden og organisatorisk erfaring inddrages.
Hvorvidt en borger er klar til at opstarte et træningsforløb baseres på kardiologisk (læge med speciale i hjertekar sygdomme) vurdering af borgers tilstand. I nogle tilfælde (hvis patienten er i en særlig risikogruppe), inddrager kardiologen en maksimal symptombegrænset arbejdstest med EKG og blodtryks overvågning, da det er vigtigt at hjertepatienters helbredsmæssige tilstand er stabil inden opstart af genoptræningsforløb.
Alle disse indsatsområder har betydning for den enkelte, men også for samfundet, fordi det minimerer sygeligheden, fastholder borgere i deres arbejdsforhold og medvirker til at sikre at, borgere kan leve godt og længe med rimelig god livskvalitet. Man kan selvfølgelig altid diskutere om det er nok, om forløbene er sat sammen så de passer til den enkelte, om borgerne formår at ændre sine vaner så godt at, de fastholdes efter endt forløb. En ting er dog sikkert.
National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering er udarbejde med afsæt i blandt andet: MTV for hjerterehabilitering 2006 (Rapporten er en medicinsk teknologivurdering, der analyserer såvel teknologi, økonomi, patientaspekter) suppleret af nyere forskning og erfaringer.
I Region Midt er der indgået sundhedsaftaler og samarbejdsaftaler, som sikrer borgeren i samarbejdet mellem Region, Kommune og Praktiserende læge.
I Forløbsprogrammet, som er en del af Sundhedsaftalen for hjerterehabilitering, står at, der skal udføres måling af borgerens arbejdskapacitet ved begyndelsen og slutningen af rehabiliteringsforløbet. Til det formål anbefales det i Region Midt at anvende watt max test på ergometercykel med måling af puls og blodtryk med passende intervaller. Målet for, hvad borgeren maksimalt kan yde ved sådan en test vil være subjektivt, dvs. at det er borgeres oplevelse af ikke at kunne mere og ikke et præcist mål for, hvor belastet kroppen og dermed hjertet er. Ofte anvendes Borg skalaen, der er et redskab til måling af selvoplevet anstrengelse. Borgskalaen er baseret på sammenhæng mellem anstrengelsesgraden, arbejdsbelastning og puls og er anerkendt som måleredskab.
De kliniske Retningslinjer for hjerterehabilitering er formuleret sådan at: hvis man har haft et hjertetilfælde, er blevet udredt og har været et fase 2 rehabiliteringsforløb igennem, så er det en lægelig vurdering om, man kan have nytte af endnu et rehabiliteringsforløb, hvis man får et nyt hjertetilfælde.
Når nu samfundet sikrer så omfattende en indsats for hjertesyge borgere, hvorfor så selv betale for en indsats hos Heartfit?
Klik og kontakt Heartfit og hør om mulighederne
Sådan kan Heartfit hjælpe dig
Nuanceret og detaljeret VO2 Max test
Hjertepatienter tilbydes, i særlige situationer en VO2 Max test, i forbindelse med deres udredning. VO2 Max testen vil da oftest blive udført i forskningsmæssig sammenhæng, som foregår på: Bispebjerg Hospital, Aarhus Universitets Hospital eller Rigshospitalet.
VO2 Max udstyret anvendes til at lave præcise målinger og anvendes primært til forskning.
VO2 Max testen, som udføres hos Heartfit er derfor en meget nuanceret og præcis test, som man ikke har let adgang til.
Testen kan vise, hvordan dit hjerte reagerer på belastning. Testen kan også fortælle om hvilken intensitet af træning der er hensigtsmæssig for dig.
Forud for den fysiske belastningstest, interviewes du mhp. vurdering af din fysiske tilstand og påvirkning af medicin. Betablokkere vil fx hindre pulsen i at stige markant selv om du arbejder med belastning.
Når du kommer til Heartfit har du sandsynligvis været igennem en udredningsproces, hvor kardiologer har vurderet din tilstand og om du er klar til rehabilitering i fase 2.
Træningsprogram tilpasset dig og din hverdag
Træningsprogram udarbejdes så det indbefatter udholdenhedstræning, konditionstræning og styrketræning, idet sammensætningen sikrer en god udvikling i din arbejdskapacitet. Når du har og kan fastholde en god arbejdskapacitet, har du også lettere ved at klare hverdagen, med alle de basale funktioner, som fx at klare trapperne.
Der tilrettelægges individuel og hold træning, der kan udføres både ude i naturen og i træningslokaler, tæt på dig.
Din fysiske udvikling følges tæt af Dagmar Lybæk Sieg og den fysiske belastningstest kan vise din udvikling i detaljer. Du bestemmer selv, hvor længe du ønsker at være tilknyttet.
Hvordan foregår VO2 Max testen?
Testen udføres på en kondicykel, koblet op på det nyeste teknologiske måleudstyr.
Inden testen monteres du med EKG (vurdering af hjertefunktion ved belastning), Saturationsmåler (måling af iltmætning i blodet) og du får tætsluttende maske på (måling af ilt optagelse, CO2 udskillelse, måling af volumen af dine vejrtrækninger og antal vejrtrækninger per minut). Masken monteres så den slutter helt tæt, men den hindrer ikke din frie vejrtrækning, så du glemmer hurtigt at den er der.
Du instrueres i at cykle med et vist antal omdrejninger per minut og systemet øger selv belastningen med præcise mellemrum. Herefter er det udover stepperne på cyklen indtil du når dit maksimum. Dette defineres udfra det punkt på din kurve (beregnet udfra værdierne af alle dine målinger), hvor dine muskler ikke kan optage mere ilt. Det mærkes ved at musklerne simpelthen ikke kan arbejde mere.
Ved køb af en arbejdsbelastningstest (VO2 Max) hos Heartfit får du højteknologisk monitorering af din arbejdskapacitet og din udvikling heri. Der ud over får du vejledning af Dagmar Lybæk Sieg, som er uddannet fysioterapeut med Bachelor i idræt og har arbejdet med hjerterehabilitering i otte år, heraf tre år i forskningsregi.
Dagmar Lybæk Sieg er engageret og vejleder dig yderst kompetent både når det handler om din individuelle træning og når du deltager i træningsaktiviteter tilrettelagt af Dagmar Lybæk Sieg.
Hvorfor benytte Heartfit?
Den fysiske belastningstest kan skelne mellem flere årsager til din fysiske tilstand. Der kan skelnes mellem hjerte og lungelidelse, hvor symptomet ofte er lufthunger. Der kan også skelnes om hjertemuskulaturen får tilstrækkeligt med ilt eller om blodets optagelse af ilt i lungerne er for ringe. Uanset årsagen til iltmangel vil musklernes arbejdskapacitet forringes.
Hos Heartfit aftaler du selv omfanget af indsatsen og du kender selv din personlige motivation for at fastholde træningen som en del af din hverdag. Så det du opnår ved en fysisk belastningstest og efterfølgende udformning af træningsprogram er at træningsprogrammet tilpasses dine personlige præferencer (hvilken form for træning motiverer dig, træner du helst alene eller sammen med andre osv.) og din aktuelle træningskapacitet. På den måde arbejder du hele tiden med et træningsprogram der balancerer på dit anbefalede maksimum og du deltager i engagerende og motiverende træningstilbud.
Der er forsket meget i hjerterehabilitering
Det centrale i hjerterehabilitering/ træning er iltkrævende fysisk træning. Med andre ord, aktivitet på et niveau så man mærker det ved at trække vejret tungere og hurtigere. Der findes klare anbefalinger for, hvad graden af anstrengelse ved træning bør være. Disse anbefalinger beregnes udfra puls og iltforbrug, målt under den fysiske belastnings test. Anbefalingen for, hvilken intensitet du bør træne med beregnes som procent af dit maksimum.
Hvilken type træning er bedst ved hjerterehabilitering?
Der er påvist fordel ved at sammensætte et træningsprogram sådan at, det indeholder både intervaltræning, styrketræning og udholdenhedstræning. Det er også påvist at forhold som: hvor hyppigt der trænes; hvor længe af gangen der trænes; hvor langt et træningsforløb er (i uger) og træningsintensiteten ikke har afgørende betydning hver for sig. Derimod har det totale energiforbrug størst betydning for udvikling i arbejdskapacitet.
Klik her og kontakt Heartfit
Skrevet af: Irene Hejgård Jensen, Hos-irene.dk
Kilder:
- http://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering National behandlings vejledning
- https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/koronarsygdom/hjerterehabilitering/
- https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx (National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering 2013, version 1.1 udgivet af Sundhedsstyrelsen 2015)
- https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sundhedsoplysning/sundhedsoplysning/fysisk-aktivitet-og-sundhed/gradering-af-anstrengelse-borg-skalaen/ (Lægehåndbogen om Borgskalaen.)
- http://www.si-folkesundhed.dk/upload/hjerterehabilitering_001.pdf MTV for hjerterehabilitering 2206
- file:///G:/Forsknings%20artikler%20om%20hjertesygdom/forlobsprogram-for-hjertesygdom%202015.pdf (Forløbsprogram, Samarbejdsaftalen mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner.)
SEMINAR FOR CLINICIANS
Exercise Prescriptions for Training and Rehabilitation in Patients with Heart and Lung Disease
Pietro Palermo1 and Ugo Corra` 2
1Centro Cardiologico Monzino, IRCCS, Milano, Italy; and 2Laboratory for the Analysis of Cardio-Respiratory Signals, Istituti Clinici
Scientifici Maugeri, IRCCS, Divisione di Cardiologia Riabilitativa, Veruno, Italy
ORCID ID: 0000-0003-1621-7944 (P.P.).
The influence of training characteristics on the effect of exercise training in patients with coronary artery disease: Systematic review and meta-regression analysis
Jos J. Kraal a,⁎,1, TomVromena,1, Ruud Spee b, Hareld M.C. Kemps b, Niels Peek c
a Department of Medical Informatics, Academic Medical Center, University of Amsterdam, Amsterdam, The Netherlands
b Department of Cardiology, Maxima Medical Center, Veldhoven, The Netherlands
c Health eResearch Centre, Farr Institute of Health Informatics Research, The University of Manchester, Manchester, United Kingdom