Iskæmisk hjertesygdom
Hvad er iskæmisk hjertesygdom
Iskæmi betyder manglede iltforsyning. Kroppens muskler og dermed også hjertet, er afhængige af iltforsyning og ilten transporteres ud til de arbejdende muskler via blodet.
Iskæmisk hjertesygdom betyder, at iltforsyningen til hjertemusklen er reduceret, hvilket påvirker hjertets evne til at arbejde. Hovedparten af tilfældene af iskæmisk hjertesygdom skyldes åreforkalkning i hjertet, hvilket er fedtaflejring i blodkarrene, disse forårsager en forsnævring og dermed en mindre diameter i blodkarrene. Med tiden bevirker disse fedtaflejringer at blodkarrene bliver stivere, det bevirker at modstanden i karrene øges og dermed også trykket i karrene. Det er dog i denne sammenhæng værd at understrege, at hvis du har fået konstateret åreforkalkning i hjertets kar, så er der med al sandsynlighed også en generel åreforkalkning i hele din krops blodkar. Åreforkalkning er ikke en lokal proces, men påvirker blodkarrene i hele kroppen.
Symptomer på iskæmisk hjertesygdom
- Smerter eller ubehag ved brystet med eller uden udstråling til hals, kæbe og venstre arm (angina pectoris)
- Tiltagende forpustethed
Et klassisk symptomer på iskæmisk hjertesygdom er angina pectoris, som er en samlet betegnelse for smerter eller ubehag ved brystet med eller uden udstråling til hals, kæbe og venstre arm, der kan relateres til hjertet. Angina pectoris kan udløses ved anstrengelse, kulde og følelsesmæssig stress og aftager kort tid efter du er i hvile og/eller ved brug af nitroglycerin. Sidstnævnte er et lægemiddel, ofte i form af spray, der udvider blodkarrene hurtigt og derved forbedre blodforsyningen.
Tiltagende forpustethed er et andet symptom på iskæmisk hjertesygdom. For nogle udløses disse symptomer indledningsvis i forbindelse med anstrengelse/fysisk aktivitet.
Den tiltagende forpustethed, som i starten måske primært kommer til udtryk ved anstrengelse, kan i mange tilfælde have en tendens til at blive affærdiget som værende aldersbetinget og dårlig kondition. Hvilket det også kan være svært at skelne imellem, men føler du selv, at denne forpustethed er mere end den burde være, tilrådes du at gå til din læge og få lavet et hjertekardiogram (EKG) og blive undersøgt generelt.
Der er også dem, som oplever symptomerne helt anderledes eller overhovedet ikke oplever symptomer.
Blodprop
Åreforkalkning kan være medvirkende til dannelse af blodpropper. Blodproppen kan dannes, hvis fedtaflejring (åreforkalkning på væggen af et blodkar), river sig løs og medfører skade på karvæggen. Efterfølgende vil blodpladerne forsøge, at hele det afrevne område, hvilket bevirker, at de klumper sig sammen og kan lukke for blodets passage og dermed iltforsyningen til det givne område.
I mange tilfælde hører man om blodpropper i hjertet, men blodpropper kan forekomme i hele blodbanens forløb. Sidder blodproppen i hjertet, vil det område som rammes efterfølgende være uden eller med reduceret funktion, dvs. at en blodprop i hjertet kan have en effekt på hjertets pumpekraft og derved forårsage hjertesvigt. Omfanget af følger efter en blodprop er i høj grad relateret til hvor lang tid det givne område er uden ilt. En blodprop i hjertet hedder i lægefaglige termer akut myokardieinfarkt (AMI)
Åreforkalkning
Risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom
Forhøjet kolesterol
Forhøjet blodtryk
Diabetes
Rygning
Inaktivitet
Stress
Overvægt
Genetik
Heartfits kommentar til risikofaktorer
Risiko er en størrelse du ofte først forholder dig til når skaden er sket og du stiller dig selv spørgsmålet: ”Hvorfor skete det for mig?”. Det er dog en bagvendt tankegang, for det skete står ikke til at ændre, hos Heartfit forholder vi os derfor altid til de forhold, der fremadrettet kan ændres.
Med det sagt, bør du også forholde dig til risikofaktorerne før der sker noget, det er en investering i dig selv. Der er ingen garantier i livet, så selvom du begynder at træne kan du godt ende på sygehuset alligevel. Er uheldet ude, kommer du dig hurtigere, jo bedre form du er i og dermed kommer du hurtigere til hægterne igen og videre i livet.
For mange gælder det, at de ikke kan mærke hverken et forhøjet blodtryk eller et forhøjet kolesteroltal. Derfor det kan være svært at gå til lægen og få det konstateret. Herudover kan det være svært at se det fornuftige i, at skulle tage medicin med mulige bivirkninger mod en tilstand du ikke har gener af. Men en blodprop mærkes og kan efterlade alvorlige aftryk på krop og sjæl, så hermed en appel til at tage risiko faktorerne op til overvejelse før skaden sker.
Behandling
Behandlingen af iskæmisk hjertesygdom afhænger af omfanget af åreforkalkningen. Er processen ikke så fremskreden, kan medicinsk behandling være mulig for at forebygge blodpropper. Ved behov foretages ballonudvidelse(PCI) og/eller bypass operation (CABG), disse indgreb udføres på et sygehus, de har til formål at forbedre blodtilførslen og dermed iltforsyningen i hjertet.
Fysisk træning er, at betragte som en essentiel del af behandlingen på lige fod med den medicinske behandling og/eller operative indgreb.
