Hvad er rytmeforstyrrelser?
Rytmeforstyrrelser er en samlet betegnelse for at hjertets elektriske impulser ikke opfører sig normalt og dermed forstyrrer hjertets slagrytme, som i sidste instans påvirker pumpekraften. Den hyppigste rytmeforstyrrelse er Afli, en tilstand hvor der sker forstyrrelser af hjertets forkamre. Jeg vil i denne beskrivelse bruge rytmeforstyrrelser, som den overordnede betegnelse for nemhed skyld.
Over 116.000 danskere har fået konstateret rytmeforstyrrelser. Det er dog først i 2019, at rytmeforstyrrelser rigtig er kommet på den hjertefysioterapeutiske dagsorden, da der i foråret 2019 udkom en national klinisk retningslinje (NKR) ift. hjerterehabilitering som inddragede rytmeforstyrrelser. Som repræsentant for danske selskab for hjerte- og lungefysioterapi og praksis fysioterapeut deltog jeg i arbejdsgruppen omkring denne NKR.
Rytmeforstyrrelser er opdelt i to hhv paroxystisk (anfaldsvis) og persisterende (vedvarende).
Risikofaktor i forhold til blodpropper
Rytmeforstyrrelser anses som udgangspunkt ikke for livstruende, men en risikofaktor ift blodpropper. Hvert år tilskrives 3000 blodpropper i hjernen (apoplexi) at være forårsaget af rytmeforstyrrelser.

Blodpropper som relateres til rytmeforstyrrelser adskiller sig fra de blodpropper, som er beskrevet under iskæmiske sygdomme. Ved rytmeforstyrrelser vil hjertet pumper arytmisk og derfor kan der komme til at være blod som ikke bliver pumpet ud af hjertet. Derved er der risiko for at det koagulere (størkne og klumpe sig sammen) og dermed kan der pludselig blive sendt en ”klump” ud i kredsløbet, som kan blive til en blodprop.
Symptomer på rytmeforstyrrelser
- Træthed
- Hjertebanken
- Funktionsdyspnø
- Brystsmerter
- Diffus utilpashed (tilføjet af Heartfit)
Jeg har i mit virke som hjertefysioterapeut mødt mange med rytmeforstyrrelser og det er meget forskelligt, hvorledes de har oplevet symptomerne. Men for rigtig mange er det en ubehagelig oplevelse, som kan sætte sig i kroppen længe. En kunde beskrev det som en øget sensibilitet i hjertet efterfølgende, som rammer meget præcis på den øgede opmærksomhed jeg oplever, at mange har efter man har oplevet et anfald af rytmeforstyrrelser. Samtidig har jeg også mødt mennesker, som blot har kunne angivet at noget var ude af balance, men uden at der har været en oplevelse af ovenstående symptomer
Risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom
- Iskæmisk hjertesygdom
- Hjertesvigt
- Hjerteklapsygdom
- KOL
- Diabetes
- Alder
- Forhøjet blodtryk
- Søvnapnø
- Overvægt
Motion – den u formede kurve
Studier har kigget på hvorledes motion er en risikofaktor for rytmeforstyrrelser og der er en U-formet tendens. Inaktivitet er associeret med øget risiko, mens motion på et moderat niveau af træning er forbundet med nedsat risiko. Slutteligt ses, at udholdenhedsatleter med meget og høj intensiv træning også har en øget risiko for rytmeforstyrrelser. Det er dog ikke ensbetydende med at træning med høj intensitet er farligt, men som med så mange andre ting i livet handler det om mængden.

Heartfits kommentar til risikofaktorer
Risiko er en størrelse du ofte først forholder dig til når skaden er sket og du stiller dig selv spørgsmålet: ”Hvorfor skete det for mig?”. Det er dog en bagvendt tankegang, for det skete står ikke til at ændre, hos Heartfit forholder vi os derfor altid til de forhold, der fremadrettet kan ændres.
Med det sagt, bør du også forholde dig til risikofaktorerne før der sker noget, det er en investering i dig selv. Der er ingen garantier i livet, så selvom du begynder at træne kan du godt ende på sygehuset alligevel. Er uheldet ude, kommer du dig hurtigere, jo bedre form du er i og dermed kommer du hurtigere til hægterne igen og videre i livet.
For mange gælder det, at de ikke kan mærke hverken et forhøjet blodtryk eller et forhøjet kolesteroltal. Derfor det kan være svært at gå til lægen og få det konstateret. Herudover kan det være svært at se det fornuftige i, at skulle tage medicin med mulige bivirkninger mod en tilstand du ikke har gener af. Men en blodprop mærkes og kan efterlade alvorlige aftryk på krop og sjæl, så hermed en appel til at tage risiko faktorerne op til overvejelse før skaden sker.
Behandling af hjerterytmeforstyrrelser
Rytmeforstyrrelser er at betragte som en kronisk tilstand. Igen er det væsentligt at fremhæve at det ikke er ensbetydende med, at der ikke er måder hvorpå man kan skabe positive forandringer.
Medicinsk vil der i behandlingen typisk bestå af blodfortyndende præparater, for at forebygge blodpropper. Derudover vil der også være mange der får rytmekontrollerende medicin, her vil jeg lige fremhæve præparater som betablokkere og cordarone, da disse to også har en indflydelse på pulsen idet de vil sænke maxpulsen. Dette kan der være nødvendigt at tage højde for ifm. træning.
Rytmeforstyrrelser kan også behandles med DC-konverting, som kan beskrives som et elektisk stød, der genstarter din rytme. Det er også muligt, at få foretaget en ablation, som er en varmebehandling med radiofekvens i hjertet, hvor det søges at blokere de uønskede elektriske impulser. Dette er kardiolog, rytmedoktor og Heartfits lægefaglige samarbejdspartner Peter Steen Hansen en af Danmarks bedste til.
For nogle patienter er det nødvendigt, at få indsat en pacemaker, som i varierende omfang kan holde hjertet i takt. For nogens vedkommende vil der være en indbygget en funktion, som kan analysere rytmen og støde hjertet, hvis der er behov her for, disse pacemakere kaldes ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)pacemakere.
Slutteligt vil jeg også fremhæve motion som en del behandlingen, da flere studier viser at der er en gunstig virkning på både varighed og frekvens af anfald som følge motion.
Det med motionen er dog for mange mennesker med rytmeforstyrrelser nemmere sagt en gjort, da der for mange vil være en naturlig bekymring og nervøsitet ved at bruge kroppen og få pulsen op.
Har du brug for sparring til din opstart, så book en gratis konsultation hos Heartfit enten i klinikken, pr telefon eller skriv til mig via kontaktformularen.
Du kan også læse mere om Heartfit´s samarbejde med privathospitalet Mølholm og forløb til dig, der lige har fået en ablation. Læs om Aktivt hjerte forløbet